annemettekihl.dk
"Jeg begyndte hos Anne Mette, fordi jeg ved mine løbetimer fik så ondt i bækkenet, jeg havde smerter i lænden og faktisk også en betændelsestilstand, som bragte mig i en begrænset bevægelses-situation. Efter at have født 4 børn var det på tide at få rettet op på bækkenet indefra. Jeg havde trænet flittigt de gængse bækkenbundsøvelser, men da jeg havde gået hos Anne Mette var der en mærkbar forandring i løbet af relativ kort tid som: stærkere bækkenbund (god effekt ved grine uden at tisse) mere stabilitet i ryggens muskler og led. Udtalt mindre stivhed i kroppen Bedre styr på åndedrættet og dermed større iltning af kroppen (fordrer mindre muskelømhed - mindre hovedpine-oplevelse af mental styrke) Optimal kropsbevidsthed, læren om hvor effektivt det er at tage alle bevægelser med i alt i sin hverdag, så de dårlige holdningsvaner bliver erstattet med gode. Mental styrke gennem samtaler, og det at kunne genkende symptomerne som smerte i kroppen, og hvor de kommer fra i sindet. Jeg kan kun anbefale det til alle grupper af mennesker, som vil tage ansvaret og arbejdet i egen hånd, for at komme og forblive i en rask krop. Anne Mette har hjulpet mig 
derhen hvor ord ikke findes, som kan redegøre for hvordan.
Mette April Wassinger, 39 år


Mit kendskab til Mensendieck startede hos min fysioterapeut. Jeg arbejder på kontor og meget med PC, og i den forbindelse har jeg over flere perioder haft problemer med min lænd og nakke/skuldre. Når det var rigtig slemt, så måtte jeg have hjælp af dels fys, massør eller kiropraktor – symptombehandling. Min fys anbefalede mig på et tidspunkt at prøve Mensendieck. På den måde lærte jeg Anne Mette at kende, og dermed hvor vigtigt det er • at være bevidst om en god kropsholdning • at styrke sine muskler og • at stå, gå og sidde på den rigtige måde Jeg startede for flere år siden med ene undervisning, hvor jeg fik en bedre forståelse for min krop, balance og holdning, og hvad der var årsag til mine ”problemer”. Anne Mette er en super god underviser og lytter, og Anne Mette er så rar og varm en person, så det var helt naturligt for mig at arbejde med min krop, selv om det er foran spejle. Jeg kunne mærke, der stille og roligt skete forbedringer og i dag går jeg på hold hos Anne Mette 1 gang om ugen. Noget af det bedste jeg kan gøre for min krop og mit sind.
Sabine Meyer


"Jeg har gået til mensendieck gymnastik hos Anne Mette i en årrække, da jeg efter forskellige træningsformer har fundet frem til, at det er den eneste form for træning, jeg kan udføre pga. gigt i min ryg.
Mensendieck gymnastik er for mig en suveræn træningsform til vedligeholdelse af kroppen først og fremmest i forhold til holdningskorrektion, styrkelse af muskler og led, men især bevarelse af bevægelighed i ryggen og elasticitet i mine ribben.
Endnu et plus ved træningen er, at den er meget individuel og bliver tilpasset lige de behov, jeg har."
Marianne Henriksen


Jeg hørte om Mensendieck første gang i 2002 i forbindelse med et kursus jeg var på. Jeg fik der at vide, at jeg kunne få rettet op på en uhensigtsmæssig fodstilling med min højre fod med Mensendieck-træning. Jeg undersøgte via internettet, hvad Mensendieck gik ud på.
Her læste jeg, at udover at træne i at bruge kroppen på den mest hensigtsmæssige måde, få rettet op på eventuelle "skævheder", træne sin styrke alene ved brug af kroppens vægt, også indgik træning af åndedrættet. Det sidste var også interessant for mig, da jeg havde fået målt nedsat lungekapacitet.
Jeg fandt frem til Anne Mette Kihl og fik en prøvetime. Jeg synes straks om undervisningen, som foregår i en rigtig god atmosfære, hvor vi indimellem også taler om de genvordigheder tilværelsen byder på. Siden har jeg fortsat, og går nu til undervisning på 6. sæson.

Jeg fik hurtigt rettet op på fodstillingen og har forbedret min lungekapacitet. Træningen har inspireret mig til, også at træne derhjemme dagligt, hvor jeg træner kondition, styrke, koordinering og balance. Alt i alt har jeg efter jeg startede hos Anne Mette forbedret hele min livskvalitet.
John Kryger


"Efter en sygeperiode på 6 måneder og en operation for discusprolaps havde jeg helt mistet styrken i mine ben. En ugentlig Mensendicktræning fik mig langsomt men sikkert på benene igen. Jeg har nu trænet ugentligt siden år 2000 og vil ikke undvære det. Det har været væsentligt for mig at få korrigeret min kropsholdning og blive bevidstgjort om de dårlige vaner for at forhindre yderligere skader. Mine muskler blev genoptrænet, således at jeg kunne vende tilbage til mit arbejde, men det ugentlige vedligehold føler jeg har været vigtigt i forhold til at bevare min mobilitet."
Marianne Lewis



Anne Mette er en fremragende formidler. Evner at møde én, der hvor man er med åbent sind og uden fordomme. Formår kærligt at skubbe/sparke, lytte og ikke mindst så små frø, som det er op til mig at få til at gro og udvikle sig.
Den kærlighed, omsorg og forståelse, jeg er blevet mødt med fra Anne Mette, har været uvurderlig.
Helle
skyggecoaching/Mensendieck | Stovby Tværvej 5 | DK-4873 Væggerløse | kontakt@kropsvisdom.dk | www.annemettekihl.dk | +45 54 17 44 42 NHL cms