annemettekihl.dk

Hvem er jeg?
 "Den korte version"


Anne Mette Laursen Kihl (f. 1961)

Den røde tråd starter med krop- og bevægelses interesse som barn og ung, og stor interesse for filosofiske emner.

Jeg går til dans, gymnastik, håndbold, badminton, ridning, svømning, atletik, jazzballet og fitness.

Senere kommer tidspunktet, hvor fødselsforberedelse bliver aktuelt. Der får jeg en lærer, som er MEGET inspirerende, og jeg tænker- "sådan vil jeg også være."
Under min anden graviditet bliver jeg interesseret i Mensendieck, bl.a. på anbefaling af en jordemoder. Jeg tager uddannelsen og graver mig dybere og dybere ned i kroppens forunderlige verden.

Rejsen ind i kroppen fortsætter, og udvides til at omfatte sind og ånd.

Jeg går på efteruddannelse og kurser i bl.a. Alexanderteknik, bioenergetik, åndedrætsterapi, yoga, Pilates, swissballtræning, psykologi, åndsvidenskab og kineseologi, og får efterhånden samlet alle brikkerne i mit puslespil til en helhed.

Her har jeg fået stor inspiration af Paul Check. Han er kompetent, aktuel, og har et dybtgående kendskab til "sundhedsjunglen". Paul ejer et institut i San Diego.

I maj 2008 tager jeg på Gralsrejse med Lars Muhl, hvis bøger jeg er STOR fan af. Jeg har deltaget på flere workshops med Lars, og selv arrangeret en workshop i 2011 med Lars i mit firma.

I maj 2009 færdiggør jeg min uddannelse til skyggecoach fra Debbie Ford Institute for Integrative Coaching, San Diego, CA, og er nu tilknyttet Instituttet som Mentorcoach.
Siden 2010 har jeg fulgt Lars Muhl og Githa Ben David´s Mysterieskole.

Derudover er jeg en læsehest og finder stor inspiration i bøgernes verden.
(Oprindeligt er jeg uddannet bibliotekar, og havde på den uddannelse psykologi som liniefag).
Jeg har siden januar 2011 haft en Spirituel læsegruppe på Væggerløse bibliotek.

Jeg er "Særlig Sensitiv" også kaldet HSP, og har haft mange klienter med den egenskab, både til kropsforståelse og i coaching forløb.
Jeg kender til følelsen af at være anderledes og bl.a føle sig udmattet i sammenhænge med mange mennesker, eller hvis kalenderen er blevet for fyldt.
Jeg kan varmt anbefale Elaine Aron´s bog: Særlig Sensitive mennesker.
Jeg har deltaget på et seminar med Elaine Aron.

Det vigtigste, jeg kan sige til dig, er:

Tag ansvar for hele dig.

Forstå sammenhænge, for når du forstår hvorfor, giver ting bedre mening og større overblik.

Slip domme og fordomme om dig selv og andre.

Tænk over hvordan du taler til dig selv og andre.

Jo bedre balance du skaber i kroppen, jo bedre psykisk balance opnår du.

OG HUSK:

Træer bærer ikke sunde frugter, hvis næringen ikke er god!
skyggecoaching/Mensendieck | Stovby Tværvej 5 | DK-4873 Væggerløse | kontakt@kropsvisdom.dk | www.annemettekihl.dk | +45 54 17 44 42 NHL cms