“Perhaps a misunderstanding of the role of safety is based on an assumption, that we think we know what safety means. This assumption needs to be challenged, because there may be an inconsistency between the words we use to describe safety and our bodily feelings of safety.”— Stephen W. Porges

TRAUMEORIENTERET YOGA

Traumeorienteret yoga (TOY) er en evidensbaseret, kropsterapeutisk metode udviklet til at hjælpe personer med PTSD, C-PTSD og psykisk sårbarhed. Den adskiller sig fra almindelig yoga ved ikke at fokusere på præstation, men på at genskabe kontakten til egen krop og berolige et overbelastet nervesystem.

Metoden tager udgangspunkt i internationalt anerkendte principper og er bygget op omkring fire centrale elementer:

  • Valgfrihed: Du bestemmer suverænt, hvordan og i hvilket tempo du udfører øvelserne.
  • Empowerment: Du guides til at mærke efter og tage aktive, trygge beslutninger på vegne af din egen krop.
  • Nuet: Øvelserne hjælper dig med at grounde og være til stede her og nu.
  • Indre rytme: Der er fokus på at lytte til din krops egne signaler fremfor underviseren eller andres.

Hvorfor virker det?

Når man har været udsat for voldsomme eller langvarige belastninger, kan kroppen og nervesystemet låse sig fast i et konstant alarmberedskab eller lukke ned for fysiske fornemmelser. Gennem blide og nænsomme bevægelser lærer nervesystemet gradvist, at det igen er trygt at mærke kroppen og reagere på dens signaler, uden at du bliver overvældet af ubehag. 

Der kræves ingen yogiske forkundskaber for at få effekt af behandlingen.

Forløbet kan kombineres med terapi eller kropslige øvelser til regulering af nervesystemet.

Vi kan enten mødes i et individuelt forløb, hvor praksis tilpasses dine behov eller du kan deltage i gruppeforløbet.

Næste gruppeforløb: torsdag d. 29. oktober og frem til torsdag d. 17. december kl. 17.00-18.15. 8 gange praksis.

I gruppeforløbet vil du også lære forskellige beroligende teknikker og der er tid til erfaringsudveksling. Tryghed i gruppen vægtes højt og derfor er der maks 8 deltagere.

Pris:

Individuelt forløb: 

750 kr (50 minutter)

1100 kr (90 minutter)

5000 kr (samtale og traumeorienteret yoga forløb: 5 gange a´' 90 minutter)

Gruppeforløb: 

1200 kr for 8 gange praksis.


Tilmelding via sms til 28863237. Skriv gerne, hvis jeg skal give dig et kald og svare på dine spørgsmål.

Individuelle sessioner afholdes aften eller weekend.